Sandplay er en psykoterapeutisk opstillingsmetode, hvor du opstiller dit ubevidste. Det er en genial metode til at skabe kontakt til dit ubevidste, hvor før- og ikke-sproglige udfordringer og traumer kan bearbejdes.
Metoden består fysisk af to sandkasser – én med tørt sand og én med vådt sand. Dertil er der forskellige symboler, der opstilles i sandkasserne.
Menneskets ubevidste kommunikerer med bevidstheden via symboler. Symbolerne viser et spejlbillede af dit indre, hvor det er muligt at samarbejde og samtale med dybere lag af dit sind. Symbolerne hjælper dig til at bevidstgøre og bearbejde dine udviklingspotentialer og ikke mindst din ressourcer.
Når der benyttes symboler til at vise dit udviklingspotientiale, får dit ubevidste en væsentlig større mulighed for at udtrykke sig. Der skabes plads og rum for dybe forandringer. Det kan bringe bevidsthed om dig selv, dit familiesystem, relationer, adfærd, tankemønstre, følelser, værdier, overbevisninger, strategier i livet osv.
Sandplay er en opløftende og sjov metode til at udtrykke og bearbejde svære følelser og tanker for både børn, unge, voksne, familier, grupper og par.
Hvad kan et sandplayforløb hjælpe med?
Et sandplayforløb kan hjælpe på mange af livets udfordringer, og det er både til dig, der er i krise eller “bare” ønsker at lære dig selv bedre at kende.
Sandplay benyttes til både Terapi, Coaching og Supervision.
Sandplay med børn ~ Terapi i Børnehøjde ~
Fra 4 års alderen kan børn bruge sandplay. Børn har en formidabel evne til at arbejde terapeutisk med sig selv og til at transformere små og store udfordringer og traumer. Terapi er jo ofte en udfordrende oplevelse, og derfor skal det også være sjovt og legende.
Sandplayforløb med unge og voksne
Det er ikke kun børn, der har stor glæde af sandplay. Vi voksne mennesker er ofte “meget i vores hoveder”, hvor vi forsøger at skabe kontrol i livet ved hjælp af overtænkning og analyse. Vi kan “regne det hele ud”, og så kan det være vanskeligt at få noget dybdegående ud af et terapeutisk, coachende eller superviserende samtaleforløb. Her er opstillingsmetoder og herunder sandplay effektivt til at komme forbi mentaliseringen og arbejde et lag dybere.
Vores udfordringer ligger gemt i det ubevidste. For de udfordringer du har i bevidstheden, dem ændrer du jo forholdsvist nemt på.
Sandplay med familier
Sandplay kan give et billede af dit familiesystem, der kan bringe bevidsthed om familiens ubevidste måder at være i familie på. Det kan hjælpe din familie til at transformere de uhensigtsmæssige mønstre og tydeliggøre ressourcerne. Det kan give jer forståelse for hinanden, og det kan blive nemmere for jer at være i familie sammen.