I min tilgang til astrologi handler det ikke om at tyde fortiden, nutiden eller fremtiden. Jeg benytter astrologi som et redskab til at kaste lys over din sjæls formål, din sjæls aspirationer, dine iboende ressourcer og hjælpe dig med at forstå, hvordan du kan arbejde med dine udviklingspotentialer.
Ved at dykke dybt ned i dit horoskop får vi mulighed for at udforske de ressourcer, du allerede besidder, og hvordan du kan anvende dem til at realisere dit fulde potentiale. Vi undersøger dybere indsigter om din sjæls formål – den livsmission, som er grundlaget for din inkarnation, og de karmiske lærdomme, du søger at mestre.
Sjælens formål og aspirationer
Sjælens formål er den overordnede livsopgave, som sjælen stræber efter at fuldføre. Det er en stabil og dybere retning, der guider dig på din vej.
Sjælens aspirationer er de konkrete ønsker og mål, som udvikler sig undervejs og hjælper dig med at bevæge dig mod dette formål. Aspirationerne repræsenterer din længsel efter vækst og oplysning i dette liv.
Forskellen kan opsummeres således
– Sjælens formål er det overordnede “hvorfor” bag inkarnationen.
– Sjælens aspirationer er “hvordan” og “hvad” sjælen stræber efter for at nærme sig dette formål.
Livstemaer og udviklingspotentialer
Dit horoskop viser de centrale livstemaer og udviklingsområder, som du møder på din rejse. Disse temaer kan være udfordringer eller gentagne mønstre i relationer, karriere eller identitet, og de er nøglen til din personlige og spirituelle udvikling.
Dine ressourcer
Ressourcerne, som vi afdækker gennem horoskopet, er dine indre styrker – de talenter, evner og kvaliteter, du kan trække på for at overvinde modgang og nå dine mål. Sammen arbejder vi på at frigøre disse ressourcer og anvende dem til at fremme din vækst og opfylde din sjæls formål.
Dine data
For at opstille dit horoskop har jeg brug for følgende oplysninger fra dig:
- Fødselsdato: Dag, måned og år
- Fødselstidspunkt
- Fødeby
Hvis du ikke kender dit fødselstidspunkt, kan du få det oplyst hos Rigsarkivet.
Korrektion af horoskopet
Pt. korrigerer jeg IKKE horoskoper. Det er en meget tidskrævende proces, og jeg har på nuværende tidspunkt fravalgt denne dog meget brugbare del af astrologien.
Hvad vil det sige at korrigere indenfor astrologi?
Fødselstidspunktet er yderst betydningsfuldt, når et horoskop opstilles, da dette tidspunkt bestemmer graden på det opadstigende tegn (også kaldet ascendanten).
Da fødselstidspunktet sjældent er helt præcist, kan det nøjagtige tidspunkt findes ved hjælp af en astrologisk teknik kaldet korrektion (fødselstidspunktet korrigeres).
Til korrektionen skal astrologen bruge 2 til 3 skælsættende begivenheder for hvert årti, der har igangsat nye livsafsnit. Det skal således være begivenheder, der har haft stor betydning for dig så som:
- Indledning eller afslutning på folkeskolen eller andre uddannelser
- Flytning
- Arbejdsskift
- Giftermål eller skilsmisser
- Fødsler eller dødsfald
- Udlandsrejser
- Åndelige kriser eller åbenbaringer…
…osv.
Det er betydningsfuldt, at du skriver dato, måned eller årstid for oplevelsen.
Husker du ikke det nøjagtige tidspunkt, påfører du blot året.
Derudover skal du skrive 2 til 3 stikord ved hver begivenhed, der beskriver, hvorledes du har oplevet den. Det kunne være:
- Sorgfuldt
- Forvirrende
- Glædeligt
- Smertefuldt
- Sjovt
- Pludseligt
- Kaotisk
- Frit
- Voldsomt…
…osv.