Denne corona nedluknings- og isolationstid har været en barsk omgang for os alle, men mange børn og unge har haft en speciel hård tid. De mange og langvarige restriktioner og begrænsninger har efterladt mange børn og unge med både fysisk og psykisk mistrivsel som f.eks.:
- Ensomhed og tristhed
- Muthed og frustration
- Bekymring, ængstelighed, frygt og angst
- Faldende aktivitet og stigende kropsvægt
- Bakterie fobi
- Træthed, mavepine og hovedpine
- Svært ved at komme i skole igen efter lang nedlukning
- Risiko for at komme fagligt bagud
- Dårlig søvn pga. bekymrings- eller katastrofetanker for at få mareridt
Corona kan skabe identitetsforvirring
Børn og unges udvikling er jo utroligt afhængig af, at de har social omgang med jævnaldrende, og det har de været forhindret i. Deres identitetsdannelse og jeg-følelse skabes meget igennem samværet med jævnaldrende. Det kan skabe forvirring, bekymring, frygt og endda angst at leve i en verden, hvor de ikke har mulighed for at påbegynde og vedligeholde deres venskaber.
Coronas mundbind og begrænsninger
Desuden lever de nu i en verden, hvor det er vanskeligt at aflæse voksnes ansigtsudtryk på grund af mundbind. Det kan føles utrygt, når man er barn eller ung. De lever også i en verden, hvor mange voksne er frustrerede over begrænsninger, nedlukning, coronavirus osv. De voksnes frustration smitter af på børnene og de unge, og vi skal være ekstra opmærksomme, hvis det påvirker deres livsudfoldelse og livsglæde.
Følelser og tanker om corona
Børn og unge kan have svært ved at sætte ord på, hvordan de har det, og derfor skal vi voksne være opmærksomme på andre måder, hvorpå deres bekymring, frygt og angst kan komme til udtryk. F.eks. hvis de ofte har ondt i maven, hovedpine eller bliver unaturligt trætte. Så er der muligvis noget, de er kede af eller bange for.
Terapi i børne- og ungdomshøjde
Børn og unge kan således have brug for ekstra støtte og hjælp i denne tid til at lave om på de følelser og tanker, som coronatiden kan medføre. Sandplay er en fantastisk metode til at hjælpe dem med at udtrykke og forandre deres mistrivsel. Læs mere om sandplay her og kontakt mig gerne uforpligtende, hvis du har spørgsmål. Du kan også booke en session her.
Kærlige hilsner
Gitte