Optimer dine coaching sessioner

OptimerOptimer dine coaching sessioner og få det optimale ud af dine samtaler og spar penge!

Når du alligevel vælger at investere i din egen succes med coaching, så kan du lige så godt få det optimale ud af dine sessioner. Her beskrives otte tiltag, som du med fordel kan benytte for at få det optimale for pengene.

1. Indledende overvejelser for din coaching

Inden sessionen begynder, kan du med fordel overveje, hvad du ønsker at arbejde med.
Lav en liste over 3-5 emner som du ønsker at udforske. Det er en fordel, hvis du har flere emner parat, end vi kan nå i en session. Du bliver muligvis overrasket over, hvor meget vi kan nå på en session.

2. Prioriter og optimer dine emner

Hvad vil du gerne have med dig, når du går fra sessionen?
Spørg dig selv: ”Hvad er det vigtigste for mig lige nu?”
For at sikre at din session er både tiden og pengene værd, kan du prioritere dine emner, således at vi drøfter det vigtigste emne først. Så er du sikker på, at du får det optimale ud af sessionen, selv om vi kun når omkring et emne.

3. Klare ønsker

Når du har prioriteret din liste, kan du skrive 1-2 korte sætninger ud fra hvert emne om, hvilke specifikke ønsker du har til sessionen.
F.eks. hvis dit emne er:
“Hvordan optimerer jeg indkomsten i min virksomhed?” eller
“Hvordan taber jeg de ekstra kilo, som jeg længe har ønsket at smide?”
Et specifikt ønske til sessionen kan f.eks. være:
– Brainstorming på nye ideer
– Udvikle ideer du allerede har
– Arbejde med dine forhindringer

Optimer
4. Forbered din egentilstand

Inden sessionen er det en god ide, at du forbereder dig på at skabe en god egentilstand, så får du mest muligt ud af sessionen. Måske du forbereder dig bedst ved at gå en tur, kikke din emner igennem, meditere eller andet. Så længe du ”skifter gear” fra hverdagens travlhed, så optimerer du din session.

5. Undlad at sludre

Hvis du holder din sludren på et minimum under sessionen, så får du et større udbytte. Du betaler for samtalen, så du skal jo gerne have det optimale ud af det.

6. Vær ansvarlig og optimer dine coaching sessioner

En sund tilgang til coaching er at tage det fulde ansvar for sessionerne. Læg mærke til hvordan sessionerne går, og hvad du får ud af det.
Har du en god kemi med din coach?
Fungerer jeres aftaler optimalt?
At tage ansvar indeholder ligeledes en pause eller afslutning på samarbejdet, når tiden er inde til det.

7. Træn og optimer din coach

Giv feedback til din coach omkring, hvad der virker og er mest værdifuldt for dig.
Lad også din coach vide hvad der ikke virker for dig.
I begyndelsen ved du muligvis ikke, hvad der virker bedst, men du vil hurtigt indse, at der er forskel på samtalerne. Evaluer på hvad der var svært ved en session, og hvad der var godt ved en anden – og træn din coach til at hjælpe dig.

8. Eftertænksomhed og opsamling

Brug et øjeblik efter hver session på at notere dine refleksioner og indsigter, så du bevidst kan følge og huske din udvikling.

God fornøjelse.Coaching

Kærlige hilsner
Gitte

 

Skriv et svar